Jeg syns det er lidt sjovt…..
Kender du det med at man har nogle ting man gør, men måske ikke helt kan forklare hvorfor.
F.eks. hvis jeg skal skrue lydstyrken op i min bil, på min computer eller på en MP3 afspiller så skal den helst stå på noget der kan divideres med 5. Så i bilen står den altid på 5, 10 og 15 i lydstyrke. Jeg gør det samme hvis jeg sidder som passagere i en anden persons bil.
En anden sjov ting er at jeg f.eks. altid tænder lyset ud i min opgang inde fra lejligheden før jeg går derud. Jeg venter altid lige 2-3 sekunder med at gå derud så jeg ved det har tændt. En simpel forklaring på dette ville være “Jamen Mads det er jo bare fordi du er mørkeræd”, men det vil jeg vove og påstå jeg bestemt ikke er.
Jeg tror faktisk der er et fancy psykologisk udtryk der beskriver det. Jeg vil ikke kalde det for “tvangshandlinger” for det er ikke sådan at jeg går amok eller får det skidt hvis radioen står på volume 14 og ikke 15.
En sidste sjov ting som jeg tror rigtig mange danskere kan nikke genkendende til er:
1) Den måde vi sætter kopperne/glas på inde i skabet. Står de på hovedet eller står de ikke på hovedet? og hvorfor?
2) Toiletpapir – den måde det vender på, på holderen. Skal “flappen” hænge ud ad, eller langs med vægen? og hvorfor?
Kender du det ved dig selv? Disse skøre ting man gør i hverdagen uden at kan forklare præcist hvorfor?
Jeg syns det er lidt sjovt…..